Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Vuggestue (Integreret institution)

Vi har 13 vuggestuer, hvor vi passer de mindste børn i alderen 0 til 2 år og 11 måneder. Alle vuggestuerne er 'integrerede institutioner'. Det betyder, at der også er børnehave på samme matrikel.

Vi har vuggestue i 7 distrikter. Du kan ved hjælp af dagtilbudsportalen finde en institution nær dig. 

Dagtilbudsportalen

Du kan også se, om der er vuggestue i dit distrikt nederst på siden. Her kan du også læse meget mere om vores integrerede institutioner. 

Opskrivning, takster mv.

Du kan skrive dit barn op til vuggestue via Den Digitale Pladsanvisning (nederst på siden).

Når dit barn er optaget i vuggestue hos os, er barnet også automatisk indskrevet i børnehaven i den integrerede institution. Hvis du ønsker en anden børnehave, skal du ind og ændre det. Det gør du også via Den Digitale Pladsanvisning.
NB: På grund af kapacitetsudfordringer, er der pt. den undtagelse i de integrerede institutioner i Skørping, at her er børnene i vuggestuen ikke garanteret en plads i den integrerede institutions børnehavedel fra 1. november 2023 og frem til ny institution i Skørping står klar. 

Du kan læse mere om opskrivning, takster mv. under Pladsanvisning

Åbningstider og lukkedage

Vuggestuerne har en ugentlig åbningstid på 51,5 timer fordelt på alle ugens hverdage. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der fastsætter den præcise åbningstid. 

Vuggestuerne holder lukket: 

grundlovsdag
to uger i sommerferien (uge 29 og 30)
tre dage før påske
fredag efter Kr. himmelfart 
mellem jul og nytår – inkl. den 24. og 31. december.
På alle nævnte dage, bortset fra grundlovsdag og den 24. december, arrangerer vi koordineret pasning for de børn, der har behov for det. Den enkelte institution vil informere om, hvor pasningen vil foregå i perioderne, samt deadlines for tilmelding.

Den 31. december er der kun én institution i kommunen, der holder åbent. Nedenfor er planen for, hvilket distrikt der holder åbent d. 31. december det pågældende år. Jeres vuggestue melder ud i god tid, hvilken institution, der holder åbent:

2023 (søndag)
2024 Tumlehøj (Suldrup)
2025 Støvring N
2026 Støvring S
2027 Skørping
2028 (søndag)
2029 Aavangen (Terndrup)
2030 Støvring S
2031 Skørping

Til plejeforældre

Det er muligt for plejeforældre at benytte Den digitale Pladsanvisning til opskrivning og udmeldelse. 
 

Vuggestuer

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni - børnepasning og digital pladsanvisning