Børnehave
Vi tilbyder pasning i børnehave af børn i alderen 2 år og 11 måneder og frem til skolestart i en af vores 21 børnehaver fordelt over hele kommunen.
Vi har både børnehaver med og uden vuggestue tilknyttet. Når der er vuggestue på samme matrikel, er det en 'integreret institution'.
Børnehaverne er fordelt på 9 distrikter. Du kan finde dit distrikt nederst på siden. Her kan du også kan læse meget mere om børnehaverne i dit distrikt.
Opskrivning, takster mv.
Du kan skrive dit barn op til børnehave via Den Digitale Pladsanvisning (se nederst på siden). Hvis dit barn allerede går i en vuggestue, som er integreret med børnehaven er dit barn automatisk skrevet op til børnehave.
Du kan læse mere om opskrivning, takster mv. under Pladsanvisning
Åbningstider og lukkedage
Børnehaverne har en ugentlig åbningstid på 51,5 timer fordelt på alle ugens hverdage. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der fastsætter den præcise åbningstid.
Børnehaverne holder lukket:
grundlovsdag
to uger i sommerferien (uge 29 og 30)
tre dage før påske
fredag efter Kr. himmelfart
mellem jul og nytår – inkl. den 24. og 31. december.
På alle nævnte dage, bortset fra grundlovsdag og den 24. december, arrangerer vi koordineret pasning for de børn der har behov for det. Den enkelte institution vil informere om, hvor pasningen vil foregå i perioderne, samt deadlines for tilmelding.
Den 31. december er der kun én institution i kommunen, der holder åbent. Nedenfor er planen for, hvilket distrikt der holder åbent d. 31. december det pågældende år. Børnehaven melder ud i god tid, hvilken institution, der holder åbent:
2024 Tumlehøj, Suldrup
2025 Støvring N
2026 Støvring S
2027 Skørping
2028 (søndag)
2029 Aavangen, Terndrup
2030 Øster Hornum Børneunivers
2031 Regnbuen, Nørager
2032 Støvring N
2033 (lørdag)
2034 (søndag)
2035 Støvring S
Til plejeforældre
Det er muligt for plejeforældre at benytte Den digitale Pladsanvisning til opskrivning og udmeldelse.