Klar, parat, skolestart
Nu er det blevet tid til at skrive dit barn op, hvis det skal starte i skole til august 2024. Hvis dit barn skal starte i børnehaveklasse i august, skal du i januar måned skrive dit barn op via Den digitale skoleindskrivning.
Du kan også skrive dit barn op til skolefritidsordning (SFO), hvis det skal starte i SFO og ikke går i en kommunal børnehave. Vær opmærksom på, at du også skal gå ind på Den digitale skoleindskrivning, hvis dit barn skal gå på en friskole/privatskole, eller hvis du vil anmode om udsat skolestart.
Den digitale skoleindskrivning
Du skal bruge selvbetjeningsløsningen nederst på siden til at skrive dit barn op.
Den digitale skoleindskrivning åbnes 11.-22. januar 2024 for nye skolestartere.
For at kunne logge ind på Den Digitale Skoleindskrivning skal du have forældremyndigheden over det barn, du vil skrive op.
Fra børnehave til Mini-SFO og videre til SFO
Børnehavebørn begynder i Mini-SFO den 1. april, det år de skal starte i skole.
Hvis dit barn går i en kommunal børnehave, overflytter vi automatisk ham/hende til Mini-SFO pr. 1. april og herfra automatisk videre til SFO ved tidspunkt for skolestart.
Ønsker du ikke, at dit barn skal gå i Mini-SFO eller SFO, skal du kontakte Pladsanvisningen på 99 88 77 88.
Hvis dit barn ikke går i en kommunal børnehave, kan du søge om plads i Mini-SFO.
Det foregår også via Den Digitale Pladsanvisning.
Til plejeforældre
Det er for plejeforældre at benytte Den Digitale Skoleindskrivning.
- Skoleindskrivning: Kontakt den ønskede skole.
- Plejebørn vil automatisk blive indmeldt i Mini-SFO
- Ønskes SFO skal der opskrives gennem Den Digitale Pladsanvisning
Brug for hjælp?
Har du udfordringer med indskrivningen, så er du velkommen til at kontakte enten skolen eller Den Digitale Hotline på 70 20 00 00.