Bygge- og beskyttelseslinjer

Sø- og åbeskyttelseslinjen er knyttet til alle søer med en vandflade på mindst 3 hektar og de fleste større vandløb (1,5 meter til 2 meter i regulativmæssig bundbredde). Den omfatter som udgangspunkt 150 meter fra kanten af vandløbet eller søen. Formålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Inden for sø- og åbeskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Sø- og åbeskyttelseslinjen er en forbudsbestemmelse, som administreres knap så restriktivt som strand- og fortidsmindebeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om en uberørt ådal eller en søs uberørte omgivelser.

Vær opmærksom på, at det også kræver dispensation at plante juletræer.

Du skal ikke søge om dispensation til plantning af flerårige energiafgrøder indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen, hvis det ligger udenfor Natura 2000-område, og ikke er omfattet af andre regler, for eksempel § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Skovbyggelinjen er knyttet til alle eksisterende og nye private skove på 20 hektar eller derover samt offentlige skove. Den omfatter som udgangspunkt 300 meter fra skovbrynet.

Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst.
Ved skove forstås arealer, der er bevoksede med træer medmindre der er tale om deciderede landbrugsafgrøder. Private skove skal være mindst 20 hektar i sammenhæng for at der er skovbyggelinje omkring dem. Der kan dog være visse undtagelser.

Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende.
Skovbyggelinjen er den af bygge- og beskyttelseslinjerne, der administreres mindst restriktivt. Inden vi vurderer, om en ønsket dispensation kan opnås, skal vi foretage en høring af skovejeren.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen er knyttet til alle synlige fortidsminder. Forbuddet gælder også midlertidige terrænændringer for eksempel i forbindelse med nedgravning af ledninger.

Synlige gravhøje og en 100 meter bred zone omkring dem er beskyttet efter naturbeskyttelseslo-ven.

Det betyder, at:

• inden for en afstand på 2 meter fra højens fod skal der være en dyrkningsfri bræmme. I den må ikke ske jordbehandling, gødes eller plantes. Ligeledes må der ikke plantes på selve gravhøjen. Gravhøjens fod er dér, hvor gravhøjens form begynder i forhold til den plane mark.
• der skal sættes hegn om en gravhøj, hvis græssende kreaturer ødelægger græstørven på højen.
• der må ikke bygges, plantes eller graves nærmere end 100 meter fra højens fod. Det gælder også plantning af juletræer.

Man må gerne sætte sædvanlige landbrugshegn op nærmere end 100 meter fra en beskyttet gravhøj. Der må ske genplantning i eksisterende skove og plantning i eksisterende haver, som har eksisteret siden 1968. Dog må genplantning i skove og plantning i haver ikke ske nærmere end 2 meter fra en beskyttet gravhøj.
Vi kan ikke dispensere til jordbehandling nærmere gravhøjens fod end 2 meter.
Vi kan i særlige tilfælde dispensere til at plante, bygge eller grave i 100 meter zonen på baggrund af en konkret ansøgning.

På Slots- og kulturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om gravhøje og andre fortidsminder.

På Miljøportalen er det muligt at se hvor de fredede fortidsminder ligger.

Det er tilladt at skære træer og buske, der vokser på og omkring gravhøje, ned. Pas på med at rykke rødder op - det kan beskadige gravhøjen og arkæologiske spor i den. Efterlad derfor rødder og stød i højen.

Gravhøje må gerne afgræsses, så længe at græstørven ikke bliver ødelagt. Hvis det sker, skal højen hegnes fra.

Hvis du ønsker at plante, bygge eller grave nærmere end 100 m fra en gravhøj, skal du søge dispensation hos kommunen. Det gælder også, hvis du ønsker at plante juletræer.
 

Kirkebyggelinjen gælder i en afstand af 300 meter fra kirker. Hvis du ønsker at bygge over 8,5 meter i højden, kræver det en dispensation fra os.

Kirkebyggelinjen er knyttet til alle kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet.

Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at der ikke opføres bebyggelse på over 8,5 meter som virker skæmmende på kirken. Det er primært landbrugsbyggeri (siloer), vindmøller, elmaster og andre høje bygningsværker.

Kirkebyggelinjen administreres restriktivt afhængigt af kirkens karakter og beliggenhed.
Den omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 meter målt fra kirkebygningen. Bestemmelsen omfatter ikke kirker, hvor der er bymæssig bebyggelse hele vejen rundt inden for beskyttelseszonen. Begrebet bymæssig bebyggelse afgøres ud fra en konkret vurdering.