Jordvarme
Etablering af et jordvarmeanlæg på din ejendom kræver tilladelse fra kommunen.
-
Du skal sende din ansøgning via selvbetjeningsløsningen nederst på siden.
Der skal vedhæftes: Målefast tegning over din ejendom som viser, hvor anlægget placeres, og hvor slangerne graves ned i jorden. Eventuelle boringer eller brønde på grunden skal indtegnes.
Et jordvarmeanlæg skal etableres af en autoriseret vvs-installatør.
Reglerne til etablering af jordvarmeanlæg findes i Bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg og Miljøbeskyttelsesloven §19.
Hvis din ejendom ligger inden for beskyttede naturtyper, fredede områder mv., skal der forventes en længere sagsbehandlingstid, da du først skal opnå tilladelse/dispensation efter den pågældende lovgivning.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center Natur & Miljø.
-
For almindelige jordvarmeanlæg med brine (væske bestående af vand og frostsikringsmiddel) er afstandskravet til alle drikkevandsboringer (både almene og private boringer) 50 m og 5 m til markvandingsboringer.
-
Efter etablering skal jordvarmeanlægget færdigmeldes til kommunen via selvbetjeningsløsningen nederst på siden. Husk at vedlægge målfast tegning over den endelig placering af anlægget samt kopi af dokumentation for tæthedsprøvning.
-
Efter første driftsår skal anlægget efterses af en sagkyndig i jordvarmeanlæg. Skemaet "Kontrol efter første driftsår" kan evt. benyttes. Dette skema er IKKE tilgængeligt i selvbetjeningsløsningen.
-
Hvis jordvarmeanlægget ikke længere bruges, skal anlægget sløjfes i henhold til bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg. Senest 14 dage efter at sløjfningen er foretaget, skal kommunen underrettes – benyt nedenstående selvbetjeningsløsning.
-
Når du skal starte et byggeprojekt som for eksempel opførelse af en ny garage, tilbygning af udestue, nyt etageboligbyggeri, nyt enfamiliehus, nedrivning af maskinhus, så skal projektet ansøges eller anmeldes hos kommunen.
Det gælder også når du skal starte et miljøprojekt som etablering af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg i det åbne land, oprensning og udvidelse af sø, etablering af ny sø, indvindingsanlæg til drikkevand, indvinding af vand til markvanding eller anmeldelse af olietank.
-
Du skal logge ind med MitID på selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, for at starte dit projekt.
Du vil blive guidet hele vejen gennem dit projekt trin for trin. Via Byg og Miljø kan du undersøge, hvad der gælder af regler på en adresse eller matrikel. Du kan finde oplysninger om bl.a.
- Kommune- og lokalplaner
- By- og landzonebestemmelser
- Byggelinjer, fredningslinjer mv.
Forhold som drikkevandsinteresser eller mistanke om jordforurening på stedet, bliver også vist. Desuden kan du se, hvilke regler og forhold der vil indgå i behandlingen af en konkret sag, du søger om tilladelse til.
Husk at have relevante tegninger og andre dokumenter klar i pdf-format, da de skal vedhæftes projektet. Du kan til enhver tid gemme din ansøgning og vende tilbage til den på et senere tidspunkt.
Du kan eventuelt læse vores guide inden du går i gang med udfylde din ansøgning. Der er en guide til at starte et nyt projekt og en til at eftersende oplysninger.
Til denne selvbetjeningsløsning skal du bruge MitID.
BYG OG MILJØ