Kulturrådets pulje til kulturelle aktiviteter
Hvis du har brug for støtte til en kulturel aktivitet i Rebild Kommune, så er Kulturrådets pulje til kulturelle aktiviteter måske noget for dig.
I Rebild Kommune er der afsat en pulje til kulturelle aktiviteter, som Kulturrådet står for at uddele.
Kulturrådet giver tilskud til:
- Musikarrangører
- Amatørteatergrupper
- Kunstforeninger
- Enkeltstående aktiviteter.
Ansøgninger vurderes ud fra årsprogrammet og i sammenhæng med Rebild Kommunes politik for Oplevelser, fritid og fællesskaber.