Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Chilled - forebyggende behandling til unge med angst (13-17 år)

Er du forælder til en ung, som viser tegn på angst? Det kan for eksempel være angst for adskillelse, for at være alene hjemme, for at komme i skole, eksamen eller angst for dyr. Det kan også være, at dit barn er bekymret uden at vide, hvad grunden er. Fylder angsten så meget, at du er bekymret for dit barns trivsel? Og måske også jeres families trivsel?

Tegn på angst?

Angst kan være svær at få øje på. Unge som er bekymrede og ængstelige gør ofte, hvad de kan for at skjule deres angst. Nogle gange opfatter man det slet ikke som angst. Derhjemme kalder I det måske bekymringer, tanker, overtænkning, tankemylder, dårligt selvværd eller generthed. Der sidder sandsynligvis et par unge i alle klasser, som bekymrer sig for meget.

Unge med angst – eller deres forældre – kan ofte genkende en eller flere af nedenstående situationer:

  • Være meget bekymrede og tænke meget på, hvad der kan gå galt
  • Være bekymrede uden at vide, hvad grunden er
  • Have meget svært ved at sige noget på klassen, holde oplæg, gå til eksamen eller i det hele taget komme i skole
  • Foretrække at være sammen med personer de kender godt og er trygge ved
  • Have meget svært ved at håndtere nye situationen
  • Være overdrevent optagede af andres bedømmelse af dem
  • Føle sig anderledes og forkerte
  • Have svært ved at være alene hjemme eller færdes alene uden for hjemmet
  • Klage jævnligt over hoved- eller mavepine
  • Undgå uvante eller vanskelige situationer for eksempel ved at finde på undskyldninger eller blive syg
  • Have svært ved at sove og tage lang tid om at falde i søvn
  • Er utrygge ved og undgår specifikke ting eller situationer
  • Have brug for megen beroligelse eller snak om deres tanker
  • Normale situationer synes umulige og som en kamp at overstå
  • Bruge meget energi på at skjule, at de bekymrer sig meget

Angst kan vise sig på mange måder. Det som den ene er bange for - er en anden slet ikke bange for.

Fylder angsten så meget, at du er bekymret for dit barns trivsel? Og måske også jeres families trivsel?

Så kan Chilled være noget for jer.

Hvor, hvordan og hvornår foregår det?

Chilled er et forebyggende behandlingsforløb i mindre grupper af ca. seks unge og deres forældre, der giver metoder til at håndtere angsten. Forløbet varetages af psykologer fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning). Både unge og forældre deltager hver gang, og tilbuddet er gratis. Behandlingen strækker sig over 10 sessioner med ét møde om ugen, torsdage kl. 15.00-17.00 på administrationsbygningen i Terndrup, Skørpingvej 7, 9575 Terndrup.

De unge vil møde andre, der har det som dem, og hele familien vil lære teknikker til at håndtere angsten.

I skal regne med tid til hjemmearbejde både for unge og forældre, som består af øvelser, opgaver og læsning af udleveret materiale. I skal regne med at bruge tid på denne træning hver dag for at opnå et godt resultat.

Opstart af hold

Vi kører et hold hvert skoleår.

I kan komme i betragtning til behandlingsforløbet ved at indsende en anmodning med linket nedenfor til holdet bag Chilled. I skal kort beskrive den unges problem og symptomer samt oplyse, hvor den unge går i skole og i hvilken klasse. 

Vores erfaring er, at de unge ofte ikke selv er motiverede for at skulle snakke om deres bekymringer og tanker uden for familien – og at de umiddelbart ikke ønsker at deltage i en gruppe. Men vi ved, at det hjælper. Vi opfordrer derfor stærkt til, at forældre tager deres barn med til en forsamtale for at høre mere.

Det kan være meget udfordrende for unge at skulle starte i en gruppe, men fordelen er at man møder andre unge som står med lignede vanskeligheder.

Anmodning om deltagelse i Chilled

I kan altid henvende jer. Hvis vi på tidspunktet ikke har et hold, vil vi kunne guide jer ift. anden hjælp. 

Har du et barn med angst, som er yngre end 13 år? 

Hvis du har et barn mellem 8 og 12 år, som lider af angst, er der tilsvarende forløb målrettet denne yngre målgruppe. Det hedder Cool Kids og er også et gratis gruppebehandlingsforløb for PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) afholder.

Cool Kids

Monsido - statistik

Cookieinformation