Nedsivning i faskine, græsplæne eller regnbed - LAR løsninger

En faskine er et hulrum under jorden, som regnvandet fra taget ledes ned i.

En faskine virker på den måde, at regnvand fra tage og hårde overflader ledes ud i et sandfang og videre ned i et hulrum under jorden. Fra faskinen siver regnvandet langsomt ud i jorden og ned til grundvandet. Sandfanget opsamler grus og småting og skal tømmes efter behov. 

Valget af faskinetype har betydning for, hvor meget vand faskinen kan rumme. En faskine er typisk opbygget af plast-kassetter eller sten. Plastkassetter er hule og kan derfor opmagasinere mere vand end sten. 

Fordele:

• Faskinen er under jorden og er derfor ikke synlig.
• Faskinen optager ikke plads i haven.  

Ulemper:

• Faskinens sandfang skal renses jævnligt.
• Anlæg af faskiner kræver et stort gravearbejde.
• Ikke alle jordtyper egner sig til nedsivning i faskine.
• Der kan være nedsat funktion i lange våde perioder.  

Ved anlæggelse af faskine skal der tages forhold for følgende afstandsrestriktioner:

• Mindst 5 meter fra huse med beboelse, eller huse med kælder.
• Mindst 2 meter fra huse uden beboelse og uden kælder.
• Mindst 2 meter fra skel.
• Mindst 25 meter fra vandløb, søer og hav.
• Mindst 25 meter fra vandindvindingsanlæg med drikkevandskvalitet.
   

Det er både billigt og nemt at lade at lade regnvandet fra taget sive ned i græsplænen. Nedsivning på græs kan anlægges i forbindelse med et andet LAR-anlæg, i tilfælde af store regnmængder.

Fordele:

• Nedsivning i græsplænen er billigt at anlægge.
• Vedligeholdelse består i almindelig græsslåning.
• Havens udtryk ændres ikke.

Ulemper:

• Græsplænen bliver sumpet, når det har regnet.
• Uegnet ved stejle arealer.
• Kræver store arealer.
• Ikke egnet til særlig forurenet regnvand

Du skal være opmærksom på ved nedsivning i græsplæne:

Vandet skal ledes direkte fra nedløbsrøret ud i en rende og videre ud på plænen. 
Ved nedsivning i græsplænen, er det vigtigt, at vandet ledes væk fra husets sokkel. 
Når du anlægger nedsivning i græsplænen, skal du tage hensyn til de nærliggende bygninger. 

Udledningen på græsplænen må ikke resultere i, at der kommer vand i kælderen eller tæt op af anden bebyggelse. Græsplænen må ikke skråne så meget, at vandet strømmer af på overfladen eller løber ind i naboens have.
 

Et regnbed er en beplantet lavning i haven, som opsamler regnvand.
Vand fra nedløbsrør løber eventuelt ud i en rende hen til bedet, hvorefter det langsomt siver ned i jorden. I bunden af regnbedet lægges et muldlag med høj filtreringsevne.

Fordele:

• Regnbedet er billigt og simpelt at etablere.     
• Regnbedet giver spændende nye muligheder for beplantning i haven.
• I regnbedet kan der plantes buske, stauder og prydgræsser, som kan tåle at stå i vand, men som også tåler, at regnbedet i perioder tørrer ud.
• Tørkeperioderne sikrer desuden, at myg og andre insekter ikke kan udklækkes i regnbedet. 

Ulemper:

• Regnbedet kræver jævnlig pleje, hvis det skal være pænt.
• Regnbedet er pladskrævende, hvis jordbunden er leret.

Ved anlæggelse af regnbed, skal der tages hensyn til følgende afstandsrestriktioner:

• Mindst 5 meter fra huse med beboelse, eller huse med kælder.
• Mindst 2 meter fra huse uden beboelse og uden kælder.
• Mindst 2 meter fra skel.
• Mindst 25 meter fra vandløb, søer og hav.
• Mindst 25 meter fra vandindvindingsanlæg med drikkevandskvalitet.

Anlægget skal dimensioneres, sådan at det kan rumme det afledte vand. Størrelsen af bedet afhænger derfor af ejendommens størrelse og af jordens nedsivningspotentiale. Bedet kan anlægges sammen med andre LAR-anlæg, for eksempel med en faskine i bunden eller tilstødende en græsplæne. Dimensionering af bedet skal beregnes med spildevandskomiteens dimensioneringsregneark 2015, som kan findes på LAR i Danmark

Yderligere information kan findes i Rørcenterets anvisning om beplantning i regnbed.

LAR i Danmark