Bilvask på privat grund
Det er ikke ulovligt at vaske sin bil på sin adresse. Der er dog fastsat bestemmelser i nogle lokalplaner, hvorfor det er en god ide at læse den gældende lokalplan igennem for området inden. Rebild Kommune vil dog opfordre til at man bruger vaskehaller til at vaske sin bil i, da vaskevandet herfra vil blive renset på et renseanlæg. Ved vask i indkørsler eller på vejen vil vaskevandet blive udledt til vandløb eller nedsive til grundvandet.
Hvis man alligevel ønsker at vaske i indkørslen eller på vejen opfordre Rebild Kommune til at man anvender svanemærkede vaskemidler eller biologisk nedbrydelige vaskemidler.